INSTITUT FOR INTEGRATION

Bedre dialog med etniske minoriteter

Integration

Når du skal samarbejde med en person der har baggrund i en anden kultur, er det ikke altid nemt. Ofte går dialogen godt og der er ingen problemer. Begge parter har en positiv indstilling og har samme mål. I de tilfælde tænker vi ofte ikke på begrebet integration.

Andre gange kan sprog, kultur og religion gøre at kommunikationen bliver mere træg. Der opstår misforståelser eller irritation. De to parter glider væk fra hinanden på trods af gode intentioner.

Det er i de tilfælde, at vi kan træde til. For at hjælpe i en situation, hvor kommunikationen er kørt af sporet og relationen er truet – men oftere for at forebygge, at situationen kommer dertil.

Udfordringen er nemlig sjældent, at der er modvilje og dårlig stemning – langt oftere at de to parter ikke kan afkode hinanden.

Det kan resultere i, at der opstår misforståelser og endda konflikter, som gør arbejdet unødigt svært og ineffektivt. I disse situationer er der brug for en kulturtolk. En specialist der kan tolke de bagvedliggende antagelser, der ligger til grund for misforståelsen.

Institut for Integration er specialiser sig i at rådgive i sådanne situationer, hvor vi både arbejder med at forebygge og løse konkrete konflikter.

Det vi vil opnå

Vi ønsker at fremme demokrati og medborgerskab, samt at styrke inklusion og integration. Hos os får du værdiskabende viden og værktøjer, og sammen skaber vi bedre dialog med borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Du får råd til hvordan du kan styrke forældresamarbejdet og relationen til børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, og vi sætter fokus på børneopdragelse indenfor forskellige kulturer. Vi arbejder også med at styrke kulturel intelligens hos børn og unge via workshops.

Det vi gør

Institut for Integration arbejder med kulturmødet. Det betyder helt konkret, at vi kan uddanne dig og din organisation til bedre at forstå de borgere I samarbejder med. Vi tilfører jer ny viden om kulturforskelle, religion og tradition – og træner jer til at kommunikere mere effektivt med borgere af anden etnisk herkomst.

Du står du stærkere i kulturmødet og kommunikationen bliver bedre.

Lad dig inspirere og få idéer til hvordan vores kompetencer kan styrke medarbejdere, ledelse og borgere indenfor dit arbejdsområde.

Vi arbejder for at kulturmødet skal gøre en positiv forskel og har siden 2001 tilbudt offentlige og private institutioner viden, inspiration og værktøjer til at opnå bedre resultater i mødet med etniske minoriteter og socialt udsatte. Vi har blandt andet arbejdet med marginaliserede unge, indsatte i fængsler og beboere i socialt udsatte boligområder.

    Få et opkald fra Esma Birdi

    Esma er ekspert i den gode dialog mellem myndigheder og etniske minoriteter. Få en snak uden forpligtelser:

    Navn*
    Telefon*
    E-mail*