Samarbejdspartnere


Den Amerikanske Ambassade i Danmark har i mange år været en tæt samarbejdspartner for Institut for Integration. Ambassadens arbejde rækker langt ud over amerikanske interesserer, og Ambassaden arbejder målrettet med at bidrage positivt til det danske samfund. Den Amerikanske Ambassade har derfor flere gange støttet vore projekter med både økonomiske midler og værdifuld know-how.



Bikubenfonden er en uafhængig, erhvervsdrivende fond, hvis afkast går til sociale og kulturelle formål, som er til gavn for samfundet. I 2016 anvendte fonden 92 millioner kroner til filantropisk arbejde i Kongeriget Danmark.

I Bikubenfonden arbejder vi ud fra det grundsynspunkt, at et samfund skal vurderes på dets muligheder for, at mennesker kan realisere deres potentiale. Vi arbejder med at skabe nye muligheder for unge på kanten af samfundet og bistår kunstnere og kulturinstitutioner med at gå nye veje. På det sociale område har fonden særligt fokus på udsatte unge i aldersgruppen 13-30 år med komplekse sociale problemer. På det kulturelle område har fonden særligt fokus på scenekunst og billedkunst.



Institut for Integration har arbejdet tæt sammen med Dansk Kvindesamfund siden år 2001. Dansk Kvindesamfund er en NGO der blandt andet arbejder med at skabe ligestilling mellem kønnene og indvandrerkvinders rettigheder. Dansk Kvindesamfund driver desuden et krisecentre for voldsramte kvinder.

Dansk Kvindesamfund har eksisteret siden 1871 og er den ældste kvindeorganisation i Danmark. Den ledes i dag af Ulla Müller.

Institut for Integration har i samarbejde med Dansk Kvindesamfund blandt andet udviklet konceptet Social Succes der arbejder med social kontrol hos unge.



Frederiksberg Fonden er en velgørende, erhvervsdrivende fond, som har til formål at støtte aktiviteter på Frederiksberg, som engagerer, fornyer og understøtter byens udvikling.

Fonden støtter mange forskellige ansøgninger fra foreninger, netværk, arrangører, klubber, borgergrupper, kulturorganisationer og institutioner. Ud over løbende at støtte ansøgninger har Frederiksberg Fonden flerårige partnerskaber, ligesom fonden kan igangsætte egne projekter.
Fælles for Fondens støtte til ansøgninger, partnerskaber eller egne projekter er, at Frederiksberg Fonden arbejder inden for tre filantropiske retninger: Opvækst, Oplevelser og Medborgerskab.



Institut for Integrations projekt “Forældreakademiet” er inspireret af et succesfuldt integrations- og skoleprogram i Chicago kaldet The Logan Square Project der har eksisteret i over 20 år.

En af grundlæggerne af programmet, Joanna Brown, er ekstern konsulent på Forældreakademiet og har
været i Danmark og assisteret ved opstart og implementering af Forældreakademiet i Aalborg Øst.

I 2014 modtog projektet 1.5 million dollar (USD) fra Den Amerikanske Regering og projektet er af NBC kåret som en af ”10 best solutions” til at styrke samarbejdet mellem forældre, børn og skole.