Magtdistance og kommunikation

magtdistance

Magtdistance og kommunikation

Magtdistance er ofte en kilde til misforståelser og ineffektiv kommunikation mellem fagpersoner og medborgere fra samfund der ikke ligner vores.

Situationen er den, at magtdistance faktisk ikke fylder meget i det danske samfund – simpelthen fordi magtdistancen mellem borger og myndighed, medarbejder og leder, rig og fattig er lav. Vi er et lige samfund og nyder at kunne indgå i relationer med nærmest alle, uanset status.

Det betyder ikke, at vi ikke respekterer læreren i skolen, politibetjenten på gaden eller socialrådgiveren på kommunen – men vi har som udgangspunkt ikke frygt eller ydmyghed for autoriteter.

I andre lande, hvor kulturen er en anden, er magtdistancen langt højere. Det gælder ikke kun fx Mellemøsten og landende omkring Middelhavet, hvor mange af vores indvandrere og flygtninge stammer fra. Det gælder også i USA, som vi jo på mange måder sammenligner os med kulturelt og i erhvervslivet.

Magtdistancen udhuler din autoritet!

Din autoritet er i fare for at blive udhulet hvis din kommunikationsstil bygger på, at modtageren har samme tilgang til dialogen som du har. Dette fænomen er et af de områder som de fleste af mine kunder får flest problemer med. Det gælder skoler, sundhedsvæsen, politi og retsvæsen – og problemerne opstår, når afsender ikke afkoder modtagerens forventninger til afsenderen.

Det oplever jeg fx når en fagperson kommer med venlige, bløde anbefalinger – og når modtageren forventer en helt anden kommunikation fra en autoritet.

Som du kan se ovenfor er de blå personer ikke langt fra hinanden. De indikerer typisk dansk magtdistance – at der er en leder eller anden autoritet som naturligvis er hævet over os – men som vi ikke bøjer os i støvet for.

De røde personer indikerer magtdistancen i et autoritært samfund. Her er lederen eller myndigheden mere tydeligt placeret i forhold til borgeren – og der er en udtalt respekt (og somme tider frygt) overfor vedkommende.

Årsagen til at din autoritet kan blive udhulet er, at forventningerne til dig er anderledes, når du møder en borger fra et maskulint samfund. Her er forventningerne ikke at du er:

Omsorgsfuld
Smilende
Forstående
Indlevende


Faktisk forventer mange at du er:

Styrende
Konsekvent
Tydelig
Retfærdig


Det betyder ikke, at vi der opfattes som autoriteter, skal være kolde og ufølsomme. Vi skal blot overveje om balancen er korrekt. Jeg plejer at udtrykke det sådan:

“Vi skal være venlige, men bestemte”

Er du for blød og følsom mister den anden part måske respekten for dig og budskabet risikerer ikke at blive taget alvorligt. Ikke på grund af din faglige kompetence – simpelthen fordi din adfærd ikke lever op til forventningerne om en stærk og troværdig autoritet.

Derfor er stemmeføring, kropssprog og tydelig styring af mødet eller samtalen gode værktøjer til at vise god autoritet. Ydermere skaber du tryghed ved at være en tydelig – og venlig – autoritet.

For at behandle alle lige, skal du altså justere adfærd afhængig af hvem du står over for.

Konklusion

Etniske danskere født her i landet har en forventning til dig. Borgere med baggrund i autoritære samfund har en anden. Din opgave er at tilpasse dig situationen – og naturligvis at også tale med borgeren om, at du stadig er en autoritet samtidig med, at du er interesseret og venlig. Når du tydeligt påtager dig lederrollen udstråler du nemlig troværdighed. Det gør borgeren tryg.

 

Ingen kommentarer

Tilføj din kommentar