Kønsroller og forvirring

Kønsroller og forvirring

I et land som Danmark er ligestilling en naturlig ting. Siden slutningen af 1960’erne har temaet været på dagsordenen – og selv i dag taler vi om det. Både når det er en realitet – og når det ikke virker.

Uanset hvad, så er Danmark sammenlignet med mange af de lande som vore nye medborgere kommer fra, ret lige. Det gælder både balancen mellem kvinder og mænd og hvad angår rettigheder, status osv.

Mange af de lande som vore indvandrere og flygtninge stammer fra, har dog en helt anden tilgang til begrebet. Det giver anledning til misforståelser og somme tider problemer. For at kunne navigere i det, vil jeg her give dig baggrundsviden om temaet kønsroller.

Hvad er forskellen?

Den lidt firkantede forklaring er, at mænd og kvinder i Danmark deles om de fleste opgaver. Vores kønsroller er forholdsvis afbalanceret. Begge arbejder (kvinder dog lidt mindre) og begge tager sig af børnene (kvinderne dog mere). Begge tjener samme timeløn (med en slagside til kvinderne) men sagen er den, at vi i forhold til mange andre lande, er ganske ligestillet.

Ser vi derimod på lande som fx Tyrkiet, Pakistan, Somalia, Kina og en lang række af de lande, hvor vores indvandrere stammer fra, så er kønsroller en andensag. I hvert fald når vi taler om mennesker der kommer fra et kollektivistisk samfund, fx en landsby.

Lad os generalisere lidt: Manden tager sig af det udadrettede liv – han er en slags stats- og udenrigsminister. Kvinden tager sig af livet i hjemmet. Hun er social- og sundhedsminister.

Hvorfor denne forskel?

De fleste familier kommer fra samfund, hvor man er vokset op med et patriarkalsk system, hvor manden er meget ude af hjemmet og hvor kvinden passer det meste inden for de fire vægge. Det giver sig – i hjemlandet – udtryk i at flere mænd end kvinder har lønnet arbejde og at der er en kraftig overvægt af mandlige ledere.

Dog er vi igen nødt til at adskille land og by. I en moderne storby, hvor indbyggerne lever et mere globaliseret og oplyst liv, hvor de i højere grad har en uddannelse og rejser, er samfundet meget mere lige.

Hvad er udfordringen?

Disse forhold gør det svært for mange etniske minoritetsfamilier at tilpasse sig et individualistisk samfund som vores, hvor der er en høj grad af ligestilling mellem kønnene. Det gør det vanskeligt, især for manden, da man i det danske samfund forventer, at han deler sin statsministerpost i hjemmet med kvinden, og i øvrigt også deler de øvrige funktioner i familien. Der kan hos manden være et ønske om at bevare sin status som statsminister, men det kan også være, at han simpelthen er usikker på, hvordan han deler posten med kvinden. Hele familiestrukturen i et kollektivistisk samfund bliver skæv, når man skal leve i et individualistisk samfund, der har en lang tradition for ligestilling mellem kønnene. 

Mange etniske minoritetsfamilier lever i mere eller mindre lukkede kollektive samfund i Danmark. Selvom man ikke lever i områder med stor koncentration af etniske minoriteter, lever man ofte efter et kollektivistisk mønster. Familierne har således svært ved at gennemskue, hvad det vil sige at leve i et individualistisk samfund. Faktisk har ret mange familier ikke en nær omgang med danske venner privat, hvorfor fordele og ulemper bliver tolket af det, man møder på gaden eller ved mødet med det danske offentlige system og ikke det civile samfund.

Den usikkerhed, der derved opstår, medfører, at man forsøger at fastholde den kollektivistiske livsform, som man kender den. Problemet er imidlertid, at det kan være svært at fastholde den, idet det danske samfund blander sig og fremsætter klare forventninger til, hvordan tingene skal gøres. Der bliver på den måde rokket ved det velkendte. Især manden føler sin position svækket, da han i sin kontakt med systemet konstant bliver mødt med en forventning om, at han praktiserer ligestilling både hjemme og i samfundet generelt.

Manden

Det, at manden således kan føle, at han mister sin status i familien, kan gøre ham meget frustreret. Det kan i yderste konsekvens føre til en situation med vold og trusler. I de tilfælde, hvor det sker, regner manden med, at kvinden ikke vil angive ham til myndighederne, både af hensyn til kollektivet, og fordi hun ved, at der kan ske endnu værre ting, hvis hun gør det. Kvinder, der udholder en voldelig mand, bliver desværre betragtet som helte i dele af det kollektive samfund.

Det kan derfor være svært for kvinden at komme ud af sin rolle som helt. Den udholdende kvinde beskytter på denne måde sin mands ære, selvom han handler i strid med kollektivets normer og værdier. For manden er der således ingen klare konsekvenser af hans voldelige handlinger.

I Danmark er der en stræben efter ligestilling mellem kønnene. Derfor forventer samfundet, at de mennesker, der kommer for at slå sig ned i Danmark, vil efterleve denne grundfilosofi. Kvinder fra etniske minoritetsfamilier vil ofte gerne have mere frihed. Desværre er det ofte uklart for kvinden, hvordan denne frihed skal praktiseres. I forsøget på at praktisere mere frihed, kan det gå galt. Både i forhold til manden og i forhold til børnene. Det kan medføre, at hendes frustrationer vokser, og måske lukker hun sig inde i sig selv. Også hun kan lade det gå ud over børnene. Det traditionelle familiemønster er derfor stillet overfor store udfordringer, som kræver meget af det enkelte individ.

Vil du vide mere om kønsroller? Her kan du høre min podcast om temaet kønsroller.